Halloween aften på Bryggen

Her til aften har jeg været på besøg hos min søster, hendes kæreste og hans to dejlige drenge. Drengene har været til Halloween fest på skolen og Anker og Viggo ventede i spænding på at de kom hjem. Drengene er mine doggies bedste legekammerater. Anker og Viggo blev dog noget overraskede over at blive mødt af to zombier i blodigt tøj:-) De stillede op til uhyggeligt billede sammen med Anker:-)
God aften herfra og sov godt!

IMG_9941.JPG

BROTHERS FROM ANOTHER MOTHER

Ja, undskyld, men fik allerede lyst til at skrive igen. Har fået gode råd om blogging, blandt andet at man helst skal lave indlæg ca hver 2-3. dag, og det er åbenbart svært at overholde 🙂 Jeg arbejder i musik- og underholdningsbranchen og arbejder tit på computeren til sent om aftenen. Derfor (med mit lille glas hvidvin og mine stoltheder ved min side) fik jeg liiiiiige lyst til at skrive endnu engang inden det bliver godnat herfra. Billedet her er fra køkkenet jeg lige er flyttet fra, og som jeg savner en bette smule når jeg sidder her og ser på gamle billeder. Anker og Viggos yndlingsværelse i den gamle lejlighed var helt klart køkkenet – er det ikke tit sådan med hunde? 😉 Der har været utrolig mange dejlige timer i det køkken, og utrolig mange godbidder uddelt; og det både når de har været søde og lettere uartige! Mine sweet doggies er ret forskellige, som jeg også har været inde på. De er frække, kærlige, legesyge og de bedste “brothers from another mother” – lige nu pisker de rundt omkring mig og indenfor de næste ti minutter vanker der lur indtil i morgen tidlig! Der er dømt kursus for mit vedkommende i morgen tidlig kl 9, så basserne må være alene hjemme – det er de vant til og GODE til. Den fantastiske egenskab ens hunde kan have, og ligeledes er gensynsglæden helt ubeskrivelig når man hjemvender. GODNAT herfra 🙂

foto-16

Her er kongerne fra Islands Brygge

Jeg har længe haft lyst til at starte en blog. der tager udgangspunkt i mit liv med mine to hunde. Til december blir Viggo 4 år og Anker fylder 3 år i slutningen af denne måned. Jeg har boet på Islands Brygge I København siden jeg fik begge hunde, men for små to uger siden flyttede vi til en ny lejlighed. Jeg bor sammen med min kæreste., som jeg har kendt I halvandet år. Mine søskende og min far bor også på Islands Brygge. Jeg er selv vokset op med hunde, men mine 2 doggies er noget mindre end de flatcoatede retrivers i mit barndomshjem. Stolte lyse Viggo vejer 3,2 kg, hans mor er en Prazsky Krysarik (ja, en Tjekkisk rottehund) og hans far er Malteser. Smukke Anker vejer 3,4 kg og er en blanding mellem en langhåret Chihuahua og en Pomeranian. Det er 2 meget forskellige hunde, jeg har, men tilfælles har de, at jeg elsker dem overalt på jorden. Jeg er en af dem, som har lyst til at dele mange billeder af mine dejlige drenge på Facebook, men jeg har holdt mig tilbage.. Nu åbner jeg i stedet en blog for dem:-) Folk skriver alligevel om rejser og om børn og nu må det være på tide at give hundene det de fortjener; en rigtig Doggies Blog! Her bor mange skønne hunde på Bryggen og dem kommer I helt sikkert også til at høre en masse om. Anker og Viggo har været stolte og spændte hele dagen over deres helte status i deres nye doggie univers.

Godnat herfra – vi er tilbage imorgen:-) Tak fordi du læste med!

ViggoSøvnig AnkerSøvnig