Her er kongerne fra Islands Brygge

Jeg har længe haft lyst til at starte en blog. der tager udgangspunkt i mit liv med mine to hunde. Til december blir Viggo 4 år og Anker fylder 3 år i slutningen af denne måned. Jeg har boet på Islands Brygge I København siden jeg fik begge hunde, men for små to uger siden flyttede vi til en ny lejlighed. Jeg bor sammen med min kæreste., som jeg har kendt I halvandet år. Mine søskende og min far bor også på Islands Brygge. Jeg er selv vokset op med hunde, men mine 2 doggies er noget mindre end de flatcoatede retrivers i mit barndomshjem. Stolte lyse Viggo vejer 3,2 kg, hans mor er en Prazsky Krysarik (ja, en Tjekkisk rottehund) og hans far er Malteser. Smukke Anker vejer 3,4 kg og er en blanding mellem en langhåret Chihuahua og en Pomeranian. Det er 2 meget forskellige hunde, jeg har, men tilfælles har de, at jeg elsker dem overalt på jorden. Jeg er en af dem, som har lyst til at dele mange billeder af mine dejlige drenge på Facebook, men jeg har holdt mig tilbage.. Nu åbner jeg i stedet en blog for dem:-) Folk skriver alligevel om rejser og om børn og nu må det være på tide at give hundene det de fortjener; en rigtig Doggies Blog! Her bor mange skønne hunde på Bryggen og dem kommer I helt sikkert også til at høre en masse om. Anker og Viggo har været stolte og spændte hele dagen over deres helte status i deres nye doggie univers.

Godnat herfra – vi er tilbage imorgen:-) Tak fordi du læste med!

ViggoSøvnig AnkerSøvnig